Engineering Service Systems (ESS) er en dansk agenturvirksomhed, som leverer totalløsninger til plastindustrien. ESS har siden år 2000 serviceret markedet i Danmark, Sverige og Norge og har gennem høj teknisk viden og dyb forståelse for kundens behov, løst store som små opgaver lige fra komplette produktionslinjer til salg af mindre komponenter.
ESS’ målsætning er at gøre hverdagen nem for dig. Vi er eksperter i at optimere dine løsninger, så du kan spare tid og penge, og samtidig leve op til krav om at producere så miljørigtigt som muligt ift. recirkulering, bæredygtigt materiale og energioptimering, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er med til at automatisere så meget som muligt hos dig, så det bliver ergonomisk rigtigt for medarbejderne.
Kunder
Vi er grundige i vores tilgang til opgaven med øje for bedre løsninger for dig - om den indeholder mekaniske, tekniske eller elektroniske elementer. Vi ønsker at samarbejdet er en langvarig relation og vi ser derfor opgaven ud fra et langsigtet perspektiv, så du kan være sikker på at have fået den bedste løsning i dag, såvel som lang tid fremover. Vi er med helt fra start, når der lægges langsigtede investeringsplaner, men vi er også med undervejs når der skal justeres i maskinrummet, for vi kender udstyret indefra såvel som udefra, hvilket er din sikkerhed for en optimal partner.
Træning
Hos ESS går vi op i at du selv kan være klædt på til at kunne betjene udstyret optimalt. Derfor tilbyder vi at træne de medarbejdere, der betjener udstyret, så de kan blive fortrolige med det.
Leverandører
ESS har nøje udvalgt leverandører, som ligesom os, har kunden i centrum, samt leverer kvalitetsløsninger, der er på forkant med udviklingen og de bedste på markedet. Vi har et tæt samarbejde med leverandørerne og hvis løsningen er meget kompleks, så engagerer de sig sammen med os i at udvikle skræddersyede løsninger, der løser opgaven. Leverandørerne lytter meget til dine behov og de dygtige udviklingsingeniører matcher feedback fra markedet med deres innovative idéer i udviklingen af nye produkter. Derudover lægger vi vægt på at de udvikler maskiner, som også kan håndtere materialer baseret på bionedbrydelige og bæredygtige råvarer, som for eksempel majs, kartoffel, sukkerrør, m.m.